Når omgivelser, færdigheder og fordybelse betyder noget.

Jeg hedder Kenny Frost er 50 år og har været bidt af en gal lystfisker siden jeg erhvervede min første fiskestang som fireårig. Min bedste konfirmationsgave var en tur til Driva i 1980, hvor jeg for første gang stiftede bekendtskab med de norske elve. Siden har netop denne form for fiskeri betaget mig ud over det sædvanlige..

Igennem de mange år som ivrig lystfisker, har jeg forsøgt suge viden og færdigheder til mig. Jeg har altid ønsket at komme på et kursus som giver mulighed for fordybelse og praktiske færdigheder, i et samspil. Et kursus som går dybere end blot kastetræning, knuder, fluer, liner og standpladser. Et kursus som også inddrager mig selv og mine tanker.

Jeg tror, at vi som fiskere kan fokusere langt mere på enkelte faktorer som tilsammen giver den ønskede succes. Jo mere vi dissekere disse faktorer, jo mere bevidste vi bliver om det vi ønsker, jo større chance for succes.

En uges laksefiskeri langt væk fra hverdagens struktur, stres og jag, giver mulighed for en fordybelse som alle bør unde sig selv engang imellem.

Sådan et kursus udbyder jeg. Et kursus hvor det primære er at blive en dygtig laksefisker, såvel i waders med vand til livet, men også oppe i hovedet.

Skriv et Svar