Skjern å premiere 2014 – Allan Poulsen fanger Laks på HSF`s vand ved Arnborg
Som webmaster af Frostfly.dk er det mig en stor fornøjelse at få lov til at indvie bloggen med et indlæg.
Årets laksepremiere er netop overstået. Og hvilken en af slagsen.
Forventningens glæde var stor ovenpå sidste års spektakulære premiere med rigtig mange fine laks på land. Jeg havde derfor sat mit vækkeur til 03.00 da jeg ville være blandt de første, der skulle fiske pladserne over på dette års premiere. Vækkeuret nåede slet ikke at ringe, da jeg havde utrolig svært ved at sove den nat. Da kl. var 02.45 besluttede jeg mig derfor at få morgenmad og sætte kursen mod åen.
Vel ankommet kl. 03.40 kunne jeg se at Frostfly bilen selvfølgelig allerede var parkeret på p-pladsen. Den mand har som sædvanlig været tidlig oppe, tænkte jeg da jeg kørte hen imod bilen. Til min store undring kunne jeg se at Kennys bil holdte i tomgang, så jeg gik over til bilen og kiggede ind. Han sov!!! Yes. Så kan jeg nå at rigge mit grej til og gøre mig klar, hvorefter jeg kan banke ham op, grine ham op i hovedet og komme først til åen, var min første tanke. Men bedst som jeg luskede rundt i mørket væltede han ud af bilen iført waders, vadejakke og hele pivtøjet. Han havde så været i gang siden kl. 00.10. men hvad der lignede månelys i Silkeborg var blevet til bældragende mørke i engene omkring Skarrild så han måtte give op og fik sig en lur i bilen. Hurtigt blev vi dog enige om, at vi hellere måtte få gjort grejet klart og bevæge os mod åen, så vi var sikre på at være de første nedover standpladserne.
Vel ankommet til åen kunne vi stadig ikke se en pind, men klokken var jo også kun 04.15 eller deromkring, så vi stod og snakkede om forventningerne til dagens premiere og sidste års fangster. Kennys ukuelige optimisme smittede af på mig, så jeg fik fornemmelsen af, at i år kunne det være mig, der fik lov til at få en premierelaks. De sidste 5 år har jeg været medlem af Herning Sportsfiskerforening og fisket Hesselvig strækket en del gange hvert år, men kun haft en enkelt kontakt som jeg mistede efter 20 sekunder. Derfor har min tro på at det faktisk kan lade sig gøre ikke altid været særlig stor, men området med den smukke natur, vandet og de mennesker der fisker derude på engene gør, at det altid er et besøg værd. Jeg har tidligere haft succes med fluestangen på Frostfly vald i Gaula, men at fange dansk laks har altid været en stor drøm for mig. Men hvilken flue skulle man så vælge? Mon vinterens anstrengelser bag fluestikket ville bære frugt? Jeg havde selv udviklet et premieremønster, som jeg havde lyst til at afprøve, så derfor faldt valget naturligvis på denne lille mørkebrune zonkerflue med gummiben.
Da vi efter en halv times snak begyndte at kunne ane hinandens ansigter besluttede vi os for at begynde. Jeg fik af en eller anden årsag lov til at vælge hvor jeg ville fiske og Kenny ville så finde en anden plads at starte på. Hmmm den var svær. Jeg besluttede mig for at lade Kenny starte ved betonbroen og ville så gå 200 meter længere nedstrøms og starte. Da jeg kom ned til det store sving kunne jeg til min store ærgelse se at der stod 2 fiskere og var ved at gøre klar. Neeeej tænkte jeg, nu når jeg ikke at få jomfrueligt vand. Øv. Jeg vendte om på stedet og gik 100 meter ned ad åen og begyndte der. Da jeg kom hen til de to fiskere, jeg tidligere kunne se i mørket opdagede jeg at den ene var Allan, som jeg havde fornøjelsen af at fiske foran sidste år til premieren, hvor han først tabte en stor laks og senere landede sin første Skjern Å laks. Det var derfor med tanke om, at dette år kunne udvikle sig med modsatte fortegn, at vi aftalte , at han gik lidt længere nedstrøms og begyndte fiskeriet foran mig.
Jeg kunne mærke at weekendens kastetræning havde båret frugt. Fluen landede strakt i de fleste kast og jeg faldt hurtigt ind i rytmen. Da jeg kom til pladsen hvor Allan havde fået sin premierelaks sidste år tænkte jeg, at der stod måske en igen i år. Og ganske rigtigt. Pludselig mærkede jeg to ryk i fluen. Jeg gav modhug og kunne til min store glæde se, at laksen kvitterede med to flotte spring for ligesom at fortælle at den var god nok. Adrenalinen pumpede og jeg fik fremråbt et stakåndet “Kenny!!”. Han havde nemlig lovet, at han nok skulle komme og filme fighten, hvis jeg fik fisk. De næste 10 minutter stod tiden stille. Jeg råbte: “bare jeg nu ikke mister den – det magter jeg ikke” Jeg måtte lyde som tøs, men når man er så tæt på mål, vil man bare at det SKAL lykkes. Selve fighten var relativ udramatisk, men landingen blev spændende, da Kenny ikke kunne nå laksen første gang den kom mod land. Mon krogen ville holde? En lille trekrog str. 12. Anden gang jeg fik laksen ind mod Kenny kunne han lande den og jublen brød ud. Her stod jeg på premieremorgenen kl. 06.50 og havde fanget mit livs første Skjern å laks. Surrealistisk. Lakserusen rullede i blodet og jeg blev fyldt at den sagelige lykke som kun laks på land giver.
Mange lystfiskere var dagen igennem forbi og ønske tillykke og høre om fangsten. En stor tak skal lyde til jer alle. Hvor er det dejligt at blive mødt med oprigtig glæde og lyst til at tage del i oplevelsen.
En uforglemmelig dag, der helt sikkert kommer til at sætte spor!
Knæk og bræk.
Jesper Homann