Kære laksefisker!
Min store drøm er ved at gå i opfyldelse.


Drømmen om at lave en superflot bog om laks, laksefiskeri og alt det spændende, man oplever i jagten på de sølvblanke laks.


Bogen kommer hele vejen rundt om fiskeriet efter laks. Vi starter med det tidlige fiskeri, hvor både elven og fluerne er store. Fortsætter med sommerens elegante flydelinefiskeri med små fluer. Og der er kapitler om hitch-fiskeri, tørfluefiskeri, vadeteknik og strategi.


I et helt afsnit går jeg i dybden med de fluer, der fanger forår, sommer og efterår – her er masser af guf for fluebinderen og tips om tørfluer, nymfer, hitchfluer og de ‘hemmelige’ fluer, som er gode at have i baghånden, når laksene er svære at danse med, fordi elven er for høj, for lav, for varm, for kold, eller vinden blæser forkert…

Du kan bestille bogen nederst på siden, hvor der også er en appetitvækker med udvalgte sider fra bogen


Vind en lakserejse!
Min laksebog udkommer i efteråret 2020. Men du kan allerede nu sikre dig et signeret eksemplar.

Når du bestiller og betaler for bogen, er du samtidig med i en spændende konkurrence: Blandt de, der bestiller bogen på forhånd, trækkes der lod om en uges laksefiskeri i Norge!

Vinder du, kan du invitere din bedste fiskeven med til en uforglemmelig uge ved Gaula, hvor jeg guider jer på mit vand FrostFly-valdet ved Singsås.

Hvis du bestiller 3 eller flere bøger, får du 5 ekstra lodder i konkurrencen – så prøv at høre, om et par af dine kammerater også skal have bogen.

Jeg er sikker på, at du bliver glad for bogen – og jeg håber, du vinder konkurrencen! For så skal vi fiske laks sammen i Gaula!

Knæk & Bræk!
Kenny Frost

Mulighed for at bladre i udvalgte sider af bogen.